Berlingske: På tiårsdagen for Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten gør Flemming Rose sin stilling klar: Det gælder forsvaret for Vestens værdier
26/09/15 12:06 Filed in: Anmeldelser | Danmark
“...Få kan med solidere personlige erfaringer end Flemming Rose skrive, som han gør i den bog, han nu udsender på tiårsdagen for Muhammed-tegningerne: »Det har slået mig, hvor uproblematisk det er for mange mennesker at give afkald på deres frihed. Jeg håber, at mine børnebørn kommer til at vokse op og leve i et frit samfund, hvor den enkelte kan sige, hvad han eller hun tænker, men i lyset af, hvad jeg har været vidne til i de seneste år, er jeg ikke så sikker«.
Som man måske husker fra den langvarige debat om ytringsfriheden, der fulgte, efter at danske muslimers manipulationer og mellemøstliges politiske brug af Muhammed-tegningerne havde stukket en verden i brand, delte den hjemlige verden sig omkring det store MEN.
På den ene side hævdede nogle, at ytringsfriheden under hensyn til injurielovgivning med videre principielt var uindskrænket.
På den anden side sagde andre: Jo, MEN man behøver ikke bruge den, hvis den krænker nogen og skaber ufred.
I »Hymne til friheden« er denne diskussion central, og Flemming Rose argumenterer på et både empirisk, filosofisk og politisk grundlag for, at hvis man giver afkald på ytringsfriheden som individuel rettighed og mener, at den kan begrænses af hensyn til demokratiet, religiøse følelser, nationens overlevelse, fællesskabet eller andet, er der i princippet ingen grænser for, hvor det stopper.
Og, tilføjer han: »Især ikke i et multikulturelt samfund«.
Læs mere