Jacob Mchangama
Politiken Debat: Demokratiet skal ikke kriminalisere sine fjender
15/05/16 Filed in: Indland
“..Vi påstår ikke, at regeringen og dens flertal ønsker et Danmark som under enevælden, provisorietiden eller kan sammenlignes med de diktaturer, der herskede på den anden side af Jerntæppet. Vi anerkender, at regeringen står over for et alvorligt problem med radikalisering og ekstremisme, der udgør en trussel, som kræver politisk handling.
Men ved at kriminalisere ytringer, der »undergraver love og værdier«, udvisker man en af de afgørende forskelle mellem det liberale demokrati på den ene side og enevælde og totalitære stater på den anden. Kun i frie lande har borgerne ret til at give udtryk for holdninger, som er i strid med den politiske, religiøse og sociale orden. Ved at kriminalisere ytringer, der forfægter en ikkedemokratisk orden baseret på lighed og frihed, er regeringen bekymrende tæt på at ophøje det danske demokrati til en slags sekulær religion. Ifølge den verdensopfattelse bliver imamers demokratifjendtlige belæringer og ytringer en ny form for ’blasfemi’, som militante demokrater som Søren Pind ønsker at slå ned på...
Læs mere
Men ved at kriminalisere ytringer, der »undergraver love og værdier«, udvisker man en af de afgørende forskelle mellem det liberale demokrati på den ene side og enevælde og totalitære stater på den anden. Kun i frie lande har borgerne ret til at give udtryk for holdninger, som er i strid med den politiske, religiøse og sociale orden. Ved at kriminalisere ytringer, der forfægter en ikkedemokratisk orden baseret på lighed og frihed, er regeringen bekymrende tæt på at ophøje det danske demokrati til en slags sekulær religion. Ifølge den verdensopfattelse bliver imamers demokratifjendtlige belæringer og ytringer en ny form for ’blasfemi’, som militante demokrater som Søren Pind ønsker at slå ned på...
Læs mere
Berlingske Kronikken: Et svar til Katrine Winkel Holm om ytringsfrihed
23/03/16 Filed in: Indland
“Debatten, om hvem en stat kan og bør nægte indrejse med henvisning til deres overbevisning eller ytringer, har en lang historie. Frederik 2. indførte således i 1569 de såkaldte fremmedartikler, der omfattede 25 punkter om »den rette og sande religion«, som udlændinge i Danmark skulle skrive under på for at få adgang til landet. Formålet var at forhindre, at det danske rige blev besmittet med forestillinger og ideer, der kunne underminere Den Rene Lære. Man risikerede i så fald at påkalde sig Guds straf og undergrave den religiøse sammenhængskraft, man mente bandt riget sammen. Fremmedartiklerne blev ophævet med Danske Lov i 1683, der til gengæld indførte indrejseforbud mod katolikker i skikkelse af »munke, jesuitter og papistiske gejstlige«. Der var dødsstraf for overtrædelse. Med grundlovens bekendelse til religions- og ytringsfriheden, blev forbuddet afskaffet. Hvis logikken i KWHs indlæg står til troende, så havde Fremmedartiklerne og Danske Lov ingen negativ indflydelse på det frie ords vilkår i Danmark, og hvis man skulle lykkes med at etablere et lignende ytringsregime i dag, ville det »indhegne« det frie ord. Det er ikke nogen overbevisende argumentation. Hvis man vil tage temperaturen på ytringsfrihedens vilkår i et land, så er statens vilje til at lade befolkningen blive konfronteret med udefrakommende tanker og ideer et udmærket termometer. Desuden handler afvisningen af folk, der er inviteret til Danmark for at tale, ikke kun om taleren. Det drejer sig også om danske borgeres ret til at lytte til dem, de ønsker.”
Læs mere
Læs mere
Berlingske Kronikken: Ytringsfriheden og den svære realisme
15/03/16 Filed in: Indland
“…TV 2s dokumentarserie »Moskeerne bag sløret« har aktualiseret et klassisk dilemma: I hvilket omfang kan et frit samfund begrænse borgernes frihedsrettigheder for at beskytte den demokratiske orden? I udsendelsen siger imamer bl.a., at shariaens straf for frafald og kvinders utroskab er død og stening.
Debatten rejser principielle spørgsmål. Hvad er forbindelsen mellem ytringsfrihed og religionsfrihed? Bør man skelne mellem ord og handling?
Historisk var udviklingen af først religiøs tolerance og dernæst religionsfrihed forudsætningen for den senere ytringsfrihed. Forfølgelse af anderledes troende var i Europa styret af forestillingen om, at religiøse afvigere udgjorde en fysisk trussel mod samfundet. Tro og ytringer kunne ikke adskilles fra handlinger. Gradvis overtog en ny forestilling om, at religiøs overbevisning snarere var udtryk for tanker end handlinger, og at det enkelte menneskes samvittighed her måtte stå frit…”
Læs mere
Debatten rejser principielle spørgsmål. Hvad er forbindelsen mellem ytringsfrihed og religionsfrihed? Bør man skelne mellem ord og handling?
Historisk var udviklingen af først religiøs tolerance og dernæst religionsfrihed forudsætningen for den senere ytringsfrihed. Forfølgelse af anderledes troende var i Europa styret af forestillingen om, at religiøse afvigere udgjorde en fysisk trussel mod samfundet. Tro og ytringer kunne ikke adskilles fra handlinger. Gradvis overtog en ny forestilling om, at religiøs overbevisning snarere var udtryk for tanker end handlinger, og at det enkelte menneskes samvittighed her måtte stå frit…”
Læs mere
e24.no/kommentarer: Mer debatt - ikke mindre
”Den danske forfatteren og (tidligere kulturredaktør i Jyllandsposten) Flemming Rose, argumenterer overbevisende i sin bok «Taushetens tyranni» for at alle ytringer unntatt de som oppmuntrer til vold, bør være legitime i et demokrati. Jeg er enig med ham.”
Læs Elin Ørjasæters kommentar
Læs Elin Ørjasæters kommentar